Fremtidens arbejdsplads

Fremtidens arbejdsplads
– Hvordan digitalisering og den nye tid ændrer måden, vi arbejder på

Luften svirrer med ord som digitalisering, robotter, kunstig intelligens, nye forretningsmodeller og disruption, men hvad betyder alt dette for min rolle som medarbejder i en teknologisk virksomhed?

Den stadig øgede digitalisering og udviklingen af nye teknologier og forretningsmodeller kan flytte forretningsgrundlaget med forbløffende hastighed. Den fremtidige udvikling vil fundamentalt ændre den måde, vi skal arbejde på.

Dette foredrag sætter fokus på, hvad der gør vor tids forandringer så specielle og hvilken betydning de vil få for vores arbejdsliv. Omstilling fra lineær til eksponentiel kultur, blanding af mennesker og maskiner, hele tiden forandring, og endda med stadig større hastighed. Hvad skal vi forberede os på? Hvilke kompetencer skal der til? Hvordan kan den enkelte som menneske trives i alt dette?

Fremtidens konkurrenceparameter ligger i at aktivere den fulde menneskelige kapacitet for, i samspil med de nye teknologiske muligheder, at skabe udvikling og forretning til gavn for såvel mennesker som samfund.

Tina Moe har udviklet en forståelsesramme med en overordnet prioritering og syv principper for, hvordan vi får energi og mod til at trives, arbejde og engagere os i den digitale tidsalder. De syv principper handler om meningsfuldt formål, det hele menneske, frygt, energi, succes, agilitet og mod.

Dette foredrag giver et indblik i, hvordan arbejdslivet kan se ud i en eksponentiel tid og inspirerer til, hvordan man kan anskue fremtidens arbejdsliv og fastholde kontrollen over egen udvikling.


Booking
Vil du vide mere om Tina Moe og hendes foredrag, er du altid velkommen til at kontakte Tina Moe på 42 43 41 04, via tm@tinamoe.dk eller gennem kontaktformularen nedenfor.


Uforpligtende forespørgsel
Send din forespørgsel til Tina Moe. Du får hurtigt svar, og det er naturligvis helt uforpligtende.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Dit telefonnummer

Din besked