Foredrag Maj 2018

Disrupt dit lederskab

DISRUPT DIT LEDERSKAB
ET FOREDRAG OM AT FÅ ENERGIEN OG AMBITIØSITETEN TILBAGE SOM LEDER

I dette foredrag udfordrer og disrupter Tina Moe lederskabet. Den kontinuerte krisestemning siden 2008 som aldrig rigtig er blevet afblæst, men er fortsat med global konkurrence og lav vækst, har i stor udstrækning udmattet medarbejdere og ledere.

Mange er stagneret i deres lederrolle og har mistet deres formål, deres mod og deres lyst og evne til at løbe den risiko, der kan gøre en afgørende forskel. Vi har i vores samfund en kollektiv opfattelse af at god ledelse er den ledelsestil, der har ført os succesfuldt til der hvor verden er i dag – en generelt meget maskulin ledelsesstil.

Det er accepteret af begge køn, at der skal en masse handlekraft til at lede virksomheder og offentlige organsationer gennem kriser, men hvis vi indser, at den ledelsesstil også er den, der har ført til, at vi mangler energi og overskud, har alt for meget sygefravær, stress og udbrændthed, så er der basis for at åbne op for at tale om et nyt ideal for ledelse – ledelse til fremtiden.

Det er nødvendigt med et paradigmeskifte i lederskabets selvforståelse. Vi har brug for en ny kollektiv opfattelse af at den gode leder er den ambitiøse, energiskabende leder, der både kan drive en god forretning og bidrage positivt til mennesker og samfund.

Der er mange mandlige og kvindelige ledere, der har den støbning, men de bliver holdt tilbage af ”normen” for ledelse, der måske nok passede fint til industrisamfundet, men passer helt elendigt til service- og oplevelsessamfundet. Den passer slet ikke til at lede milleniums og ejheller til at lede virksomheder igennem en disruptiv tidsalder.

Det er tid til at lede det hele menneske – både de maskuline og de feminine sider af ledere og medarbejdere – uanset køn. Et ambitiøst, frygtløst og energigivende lederskab relaterer sig ganske enkelt ikke til køn, men til værdier, udsyn og mod til handling.

Vil det ikke være dejligt at være sin egen energigenerator – så du føler dig opladet til dagens arbejde. Og ville det ikke være skønt, om du kunne fremtrylle mere energi hos dine medarbejdere?

Hvordan med dit mod – er det i top, eller er der en frygt der løber af med dig i ny og næ?

Udsyn, energi og mod til handling er noget du kan du skabe for dig selv som leder og dermed for dine medarbejdre. Tina Moe giver håndgribelige eksempler og inspiration til hvordan du disrupter dit lederskab og melder dig ind i kampen om at forme fremtiden.

“Disrupt dit lederskab” kan også afholdes som workshop på dansk eller engelsk, hvor du får lejlighed til at lære flere teknikker og træne dem.


Booking
Vil du vide mere om Tina Moe og hendes foredrag “Disrupt dit lederskab”, er du altid velkommen til at kontakte Tina Moe på 42 43 41 04 eller via tm@tinamoe.dk. Du er også velkommen til at bruge kontaktformularen her på siden.