Strategi i en disruptiv tid – du skal tænke helt anderledes

foredrag 2

Strategi i en disruptiv tid – du skal tænke helt anderledes

Verden står på tærsklen til den 4. industrielle revolution, der tales om digitalisering, big data og disruption – verden virker mere og mere kompleks. Hvad gør vi, når vi skal udvikle vores virksomhed i det landskab? Udfordringen for de fleste er man både skal udvikle på sine nuværende styrkeområder, samtidig gribe de nye muligheder og håndtere risikoen for disruption. Dette foredrag tager dig i hånden der hvor du er og flytter dit billede af hvad din strategi skal kunne. Megatrends krydret med first hand læring fra Silicon Valley vil blive inddraget for at løfte tænkehøjden når strategien skal lægges, og du får inspiration til, hvor anderledes strategiarbejdet skal tænkes i den nye virkelighed. Foredraget bringer disruption og exponentiel vækst ned på jorden og viser en velafprøvet metode til udvikling af strategi samt inspiration til det nødvendige skifte i ledelsesmindset og organisering.

Foredragets hovedtræk:

        Megatrends

        Eksponentiel forståelse i hverdagen

        Strategi i en eksponentiel tidsalder

        Paradigmeskift i ledelsesmindset

Foredraget er beregnet på ledere med et strategisk eller udviklingsansvar; CEO, CTO, COO, områdechefer og tilsvarende ansvar i andre titler. Tilbagemeldingerne på foredraget er: “virkelig inspirerende, og sætter tankerne i gang” – “det flytter en helt masse”.

“Strategi i en disruptiv tid” kan også afholdes som workshop (på dansk eller engelsk), hvor du får lejlighed til at afprøve nogle af tingene.


Booking
Vil du vide mere om Tina Moe og hendes foredrag “Strategi i en disruptiv tid”, er du altid velkommen til at kontakte Tina Moe på 42 43 41 04 eller via tm@tinamoe.dk, eller brug kontaktformularen her på siden.

ready-for-change-2

Kære leder – har du det sorte bælte i forandringsparathed?

KÆRE LEDER – HAR DU DET SORTE BÆLTE I FORANDRINGSPARATHED?

Af Tina Moe, visionær topleder fra farma- og ingeniørbranchen

Jeg var til et spændende foredrag med Tim Vang forleden. 35 topledere sad og lyttede interesseret til hans kloge ord om eksponentiel forandringshastighed, om hvor anderledes fremtiden bliver om blot få år, og hvorfor det er vigtigt at prøve ideer hurtigt af for at fejle hurtigt – også kaldet pretoptyping – genialt koncept i øvrigt.

Men det var noget andet, der skete, der virkelig slog mig. Tim står på scenen og taler ”Der er selvsagt brug for stor forandringsparathed i fremtiden. Er i forandringsparate? ” spørger han ud i salen ”lad mig se en hånd i vejret for dem, der er”. Alle ledere rækker hånden i vejret – for selvfølgelig er vi forandringsparate – vi tænker meget på omstilling til fremtiden, disruption for ikke at tale om at hverdagen er fuld af ledelsesudfordringer, der kræver øjeblikkelig forandringsparathed. ”Godt ”siger Tim ”og så til det næste programpunkt – jeg skal bruge en frivillig her oppe på scenen, hvem har lyst?”. Der var én, der rakte hånden i vejret. ”Se, jeg skal faktisk ikke bruge nogen heroppe, men I har lige taget en test i hvor forandringsparate I i virkeligheden er” siger Tim. For pokker, hvor havde han ret, vi tænker alle, at vi er parate til forandring, og ved også godt, at det er en helt nødvendig ledelsesegenskab, men forandringsparathed kan gradbøjes.

Jeg har en grundlæggende lyst til at være i udvikling hele livet, så jeg har altid udfordret mig selv til at bryde ud af min komfortzone. Rejst meget til andre kulturer, taget på mere specielle eller primitive rejser, gået i mod strømmen om at købe villa og stor bil, men også sørget for at udfordre mig i jobskifte med rimelige mellemrum og sågar taget mig udviklingstid mellem direktørjobs. Mr. Facebook Mark Zuckerberg giver sig selv udfordringen at lære én ny ting hvert år – et år lærte han kinesisk.

Men i virkeligheden kan træningen foregå i den helt lille skala og stadig have en virkning. Bare det at lave én ting hver dag, som man ikke plejer. Køre en anden vej hjem, tage dig sammen til at tale med en fremmed, se en udsendelse, du aldrig ville have valgt selv, spise vegetarmad, sidde i sofaen og suge til dig af helt anderledes oplevelser fra TED-talks eller Singularity University. Den vigtigste stille træning er, at forestille sig at livet forløber anderledes i fremtiden. Leg med tanken om, hvordan dit eget liv ser ud om 5 år. Eller tænk på en stor forandring og følgevirkingen på dit eget liv. F.eks Lad os forestille os at de selvkørende biler bliver stort indenfor de næste 5 år, at du måske ejer dit livs sidste bil lige nu, at du ikke kommer til at vælge indtrækket i din bil i fremtiden, ikke have dine lakridser i handskerummet når du bare pifter af en bil, at du skal lære at pifte, at du sparer pengene til ungernes kørekort, som de slet ikke har brug for, at vi bliver mere ligeglade med transporttid for der kan surfes eller soves imens osv…

Træner du din forandringsparathed? Og hvordan? Inspirér mig og de andre læsere…

14266368-06busnyt-flagskibsprodukt-tjpg

Novo Nordisk: Når massefyringer er varslet rykker frygten ind og fokus slingrer

NÅR MASSEFYRINGER ER VARSLET RYKKER FRYGTEN IND OG FOKUS SLINGRER

Af Tina Moe, visionær topleder fra farma- og ingeniørbranchen

Flere afdelinger i Novo Nordisk går en mindre produktiv tid i møde. Der er en høj pris at betale for at varsle massefyringer i god tid, for virksomheden og for medarbejderne, men sådan er reglerne. Hvad kan man gøre for at få det bedst mulige ud af den frygtsomme periode?

 

1. TRÆNE MEDARBEJDERNE I AT HÅNDTERE FRYGTEN. Der er altid en vej. Det er vigtigt at huske, at det der sker ikke er definitivt, det er en fase af livet – en fase med en afmålt tidsramme, der nok er ukendt, men typisk 3-12 måneder. Der skal muligvis en træner på, men det handler om at den enkelte visualiserer 2-4 fremtidige scenarier, og systematisk går i detajler med hvert af dem, og smage på godt og skidt. Hvordan ser det ud, hvad er det værste der kan ske, hvad er det bedste der kan ske, hvad er vigtig for mig i mit liv, hvad kan jeg selv gøre. Ved at turde at se fremtidige scenarier i øjenene og udforske dem, så kan man tage handlekraften og handlingsretten tilbage til sig selv i tilfældet af, at der bliver brug for det.

 

2. KLÆDE LEDERNE ORDENTLIGT PÅ TIL FØR, UNDER OG EFTER FYRINGSRUNDEN. Lederne i store ordentlige virksomheder som Novo Nordisk bliver sikkert behørigt trænet i at gennemføre en ordentlig og værdig fyring. Men bliver de trænet i at lede i månederne inden fyringen? Og månederne efter? Det er nu, der for alvor skal steppes op i lederskabet – hvor en blanding af maskulin og feminin ledelse skal i spil. Maskulin ledelse med klare mål og rammer for de næste måneder, målet med de næste måneder er…”, ”hvad skal vi fokusere på at levere nu er…” men supleret med feminin ledelse: lederen skal også iscenesætte at tale om uvisheden og frygten i afdelingen og give en åben invitation til medarbejderne kan komme og tale 1:1 der ønsker det – mødet kan ikke ændre situationen, men nogle medarbejdere har glæde af at få talt om tingene eller at få noget personlig feedback. Lederne skal tænke i at lede mennersker i denne tid for at 1) holde produktiviteten oppe og 2) få medarbejderne bedst muligt igennem tiden før og efter selve fyringerne.

 

3. GIV DE FYREDE MEDARBEJDERNE EN MENTAL MADPAKKE MED PÅ REJSEN. Man kan føle sig meget utilstrækkelig efter en fyring. Som medarbejder har du brug for noget, at komme videre på; f.eks. at det ikke handlede om dig personligt, eller kontruktiv feedback om styrker at bygge videre på i fremtiden, f.eks. ved et tilbud fra lederen om at give en skriftlig anbefaling. Mange større virksomheder giver forløb hos en ekstern partner så medarbejderen får professionel hjælp til at komme godt videre. Det ændrer bare ikke ved, at det er den nuværende leder, der hurtigst kan skabe det bedst mulige fundament for at komme videre. Det bør være en hver god leders ambition.

http://www.novonordisk.com/media/news-details.2045282.html

aaeaaqaaaaaaaah2aaaajdvlnzhlnjhhltlmztytndflni05mzywltm1ndg2nju4otvlyw

Disrupt dit lederskab – og nyd turen!

DISRUPT DIT LEDERSKAB – OG NYD TUREN!

Af Tina Moe, visionær topleder fra farma- og ingeniørbranchen

Det er en vildt facinerende tid, vi lever i. Fremtiden er fuld af muligheder, og vi kommer ikke uden om disruption. Lige hjemkommet fra Silicon Valley i Californien, en smeltedigel af nye startups, der er i fuld gang med at disrupte den verden, vi kender fra i går. Jeg tilbragte desuden tre dage med Singularity University, der er stedet, hvor viden om den nyeste, fremmeste og kommende teknologiske formåen er koncentreret. Jeg kom dertil med en bekymring for klodens store problemstillinger og gik derfra i lutter opløftet stemning over, at mulighederne ligger foran os. Teknologisk er det allerede – eller er ved at blive – muligt at løse de fleste af de største problemer i denne verden.

At frygte eller ikke frygte disruption? Det er opløftende, at et overtal af de nye startups jeg mødte i Silicon Valley er drevet af et mål om at gøre verden til et bedre sted. De tager udgangspunkt i menneskers og klodens problemer og bidrager passioneret med løsninger. Jeg tog på denne rejse med en nysgerrighed på der gik ud på at finde ud af, hvordan vi som mennesker skal udvikle os i den disruptive fremtid.

Ultrakort essens: Vi kommer til at leve længere, arbejde mindre, ja i perioder slet ikke have et arbejde. Mange af de jobs som vi kender i dag vil ikke længere være relevante om 10 år, og mange virksomheder vil ophøre med at eksistere. Til gengæld vil der opstå nye virksomheder og nye jobs. Men man spår, at antallet af jobs vil falde relativt i fremtiden.

Lige nu kan det for de fleste virke angstprovokerende at forestille sig et andet arbejdsliv. Men fat mod. Det bliver billigere at leve i fremtiden, så du behøver faktisk ikke at arbejde så meget. Der er mange, der på egen krop har følt hvor skønt, det er at leve med mindre arbejde, og have tid til at mærke sig selv. Det bliver desuden nemmere af, at hele samfundets norm om, at ”man kun er noget i kraft af sit arbejde” kommer til at ændre sig til, at ”du er noget i kraft af, at du er dig!”. Jeg tænker at det kan blive vidunderligt. Så kan vi også få tid til at være mennesker igen, interessere os for venner, familie og for andre mennesker i samfundet. Vi kan genoptage de gamle grækeres kulturelle forlystelser, og vi kan nyde naturen og livet.

Live and let die. Selvsagt frygter virksomheder for at blive disrupted – altså, at den rolle virksomheden udfylder i samfundet bliver overflødig. For tiden er disruption ofte drevet af nye virksomheders brug af data og teknologi til at skabe et meget attraktivt alternativ til nuværende ydelser. De har tilmed ofte en helt anden forretningsmodel, som gør, at det er svært bare at tage konkurrencen op.

Vi har en forestilling om, at virksomheder skal have et langt og lykkeligt virke. Disruption har den ulyksagelige effekt for en virksomhed, at virksomhedens virke langsomt eller hurtigt bliver overflødigt. Det er ok. Der er ingen naturlov i, at vi har de samme behov årtier efter årtier, så det bør ikke være nogen skam at lukke en branche ned. Det er dog en særdeles vanskelig ledelsesopgave. En lang række virksomheder er derfor gået igang med at disrupte sig selv – bankerne, forsikringsbranchen m.fl. har lavet et samarbejde med iværksættere for at få ideerne og nå at disrupte sig selv, før andre gør det. Dette er efter min mening det mest konstruktive, virksomhedsledere kan gøre i en disruptiv tid.

At lede i en disruptiv tid. Disruption er blevet et hverdagsord. Men hvad stiller vi op med det som ledere? At lede disruptive virksomheder er det samme som at skabe fremtiden. Efter at have mødt en del opstartsvirksomheder i Sillicon Valley og i Danmark, så kan man se, at dynamikken er en helt anden end i de større etablerede virksomheder. De bliver ledt på et purpose, et skønt narrativ for, hvad de kan gøre for verden, de bliver ledet med entreprenørånd, co-creation, manglende frygt for egen formåen, åbenhed for andres ideer og erfaringer, med samarbejde og holdånd, ”go-do-it” og med fuld fart ud over stepperne.

Startup-virksomheden er drevet i udviklingens ånd. Den corporate virksomhed er drevet i optimeringens ånd. Det giver sig selv, som også mange virksomheder har erfaret og velbeskrevet i litteraturen, at ”startuppen” ikke kan overleve i den corporate virksomhed. Lidt populært kan man sige, at immunforsvaret i den corporate virksomhed dræber ”startuppen”. Erfaringer viser, at det faktisk er en rigtig dårlig ide at indkorporere ”startuppen” i virksomheden – selv når den synes over kritisk masse.

Det betyder, at vi kan se for os, at de store virksomheder starter nye selvstændige virksomheder op, der kan disrupte den gamle virksomhed. I stedet for at indkorporere den nye virksomhed, så kan man lade ledere og medarbejdere søge jobs i den nye virksomhed og dermed blive vurderet i forhold til den nye virksomheds behov og systemer.

Med mine 15 år i ledelse af teknologi- og videnstunge virksomheder er jeg helt overbevist om, at fremtiden kalder på et ledelsesmæssigt paradigmeskifte til en mere ambitiøs og energigivende ledelse. Både hvis du skal lede en opstartsvirksomhed, en transistion eller en gammel virksomhed, så er tiltrækning af de bedste medarbejdere et kardinalpunkt. I det perspektiv er det gamle kriseledelsesparadigme, frygtledelse, siloledelse, micro management og overkontrol helt ineffektivt. Vi kan kun løfte os innovativt ind i fremtiden ved at tænke mere i at lede hele mennesket, at håndtere frygt, at skabe energi og at trække på både de maskuline (blå) og de feminine (rød) ledelsesidealer – dette ledelsesideal kalder jeg “Det lilla lederskab”. Det lilla lederskab er både ambitiøst på forretningen, målene og resultaterne, men også på virksomhedens formål samt medarbejdere og lederes trivsel.

De fire områder du med fordel kan træne i det lilla lederskab er:

Din personlige ambition for dit lederskab. Det er et stærkt udgangspunkt at vide, hvor man selv kommer fra som leder. Hvad brænder du for? Hvad drives du af? Hvad er dit eget livs ”purpose”? Dernæst er det godt at tage stilling til, om du vil være leder eller manager. Forstået på den måde om du vil sætte retning og få folk med dig, eller om du vil løse de opgaver, der kommer af sig selv af at have rollen leder i en virksomhed. Hvis du vælger lederrollen, så tænk over påvirkningen, du vil gøre med dit lederskab, hvad er selve lederskabets kvalitet og mål, sæt ambitiøse mål for dig selv og dine medarbejdere.

Bliv ven med din frygt. Vi er alle mennesker og inderst inde bor den bare i os – frygten. Vi har allesammen – allesammen – fået en frygt med os fra barndommen, og den styrer os hele livet, indtil vi omfavner den og slutter fred. Frygten kan drive os til gode resultater, men den kan også forhindre os i at nå resultater, vi ønsker os. Der er en del teknikker til at blive ven med din personlige frygt.

Dertil kommer de frygt-drivere, der kommer af frygten for at miste, og de dræner din energi i stor stil. Frygten for at mangle noget, frygten for at miste din egen stilling, din egen præstige, dit eget ego, frygten for hvad andre tænker, og hvad fremtiden bringer. Også disse kan du arbejde med, så du til sidst bliver stort set fri for det drivanker, som frygt er for din energi og dine handlinger. Når du er fri af frygten, kan du tage de bedste beslutninger, have det bedste samarbejde og skabe de bedste resultater. Du kan føle dig fri og levende.

Det at turde se frygten i øjnene og lege i tankerne med scernarier om, hvad nu hvis det og det skete, hvad ville det så egentlig betyde, og hvad er det værste der kan ske? At turde tænke disse scenarier er en stor inspiration til at åbne for muligheder, ens egen udvikling og kan være den nysgerrige vej til større mod.

Lær at skabe energi. Energi i livet er der masser af. I virkeligheden er der mange af de ting, vi går og gør, der tærer på energien. I udgangspunkt har vi masser af god energi, hvis vi hviler i os selv. Det kræver en indsats at hvile i sig selv, man skal lytte meget nøje til sig selv og sin krop og turde se sin frygt i øjnene. En god måde at vokse på som leder er at blive mere og mere bevist om, hvad der giver en energi, og hvad der dræner en for energi – og så justere sin måde at samarbejde, uddelegere og leve på derefter.

Energi er noget der smitter, og derfor er det særligt vigtigt, at du som leder bruger din energi i dit lederskab. Du kan sætte den gode energi igang bevidst, hvis du arbejder med din egen energi og på at skabe energi i situationer.

Til at skabe min grundenergi bruger jeg motion, meditation og sund kost som basis energigivere, men jeg bruger også teknikker til at bygge energi op, inden jeg går ind til et møde, skal holde et foredrag eller have en vanskelig samtale. Det er teknikker, der bygger på at visualisere et godt resultat af mødet, uden at jeg nødvendigvis skal sætte ord på et helt konkret resultat.

Og så er der den store teknik, der hedder at se verden i et andet lys – eller paraphrasing, som jeg kalder det. Hvis en situation er vanskelig, eller hvis jeg står med en konflikt. Hjælper det at se det i et helt andet perspektiv eller fra den andens synsvinkel.

De feminine og maskuline ledelsestilgange. Til en tid hvor ting forandrer sig hurtigt, er det helt umuligt som leder altid at vide, hvad der er bedst. Det handler i stedet om at få medarbejdernes viden, iderigdom, engagement i spil til at løse udfordringerne. Det kræver, at vi som ledere bruger hele os selv – både de ’maskuline’ og de ’feminine’ sider af os.

For at få ledelse afkoblet kønsdebatten ridser jeg spillepladen for god ledelse op i farverne blå og rød – samt blandingerne heraf, der giver lilla. Blå står for de maskuline ledelsestilgange, og farven rød står for de feminine ledelsestilgange. Husk maskulin er ikke det samme som mand og feminin ikke det samme som kvinde. Alle mennesker har både maskuline og feminine sider af sig. ALLE disse ledelsestilgange er GODE og nødvendige i god ledelse af en virksomhed. Det afgørende er, at vi fleksibelt bruger dem alle i vores ledelse.

aaeaaqaaaaaaaafmaaaajgrjzdk4zjniltdmndatndyxys1iotjhltkxm2i5mwu2nwyxyg

Der er ikke én leder, der er mester i alle tilgangene, men til forandrings-processer og til at få medarbejderne med på rejsen, er det afgørende, at alle tilgangene bruges i vores ledelse. Så enten må du træne dem du ikke føler dig på hjemmebane i, eller også teamer du op med en, der supplerer dig på disse områder.

I en disruptiv tid har vi alle mulighed for at være med til at skabe fremtiden. For virksomheden og for os selv. Nyd udviklingen!

Læs mere om Tina Moes aktuelle foredrag ”Disrupt dit lederskab”.

 

Tina Moe

Fremtidens lederskab

“Det der succesfuldt førte os hertil, vil ikke føre os videre”
– det er tid til at opgradere ledelse til en digital og hurtig foranderlig verden.

Vi lever i en særlig tid hvor digital udvikling og ny teknologi modnes i eksponentiel hastighed. Vi er stadigt mere globalt forbundne og forretningsmodeller såvel som magtstrukturer i samfundet er under forandring. Kort sagt er tiden vi lever i kaldet den 4. industrielle revolution af World Economic Forum en tid der vil der vil ændre, hvordan vi lever, driver forretning og agerer i samfundet.

De fleste virksomheder har fokus på digitalisering, ny teknologi og disruption og arbejder på at gribe mulighederne – de færreste har fokus på, at det har en markant betydning for måden vi leder på. Det betyder at vi som ledere skal skifte ledelsesparadigme fra den lineære tænkning til den eksponentielle og innovative tænkning. Vi skal skifte paradigme fra at tænke KPI, og resultatstyring som det drivende til at tænke den menneskelige kapacitet til at arbejde i komplekse og usikre sammenhænge som den resultatskabende kraft. Vi skal lede så medarbejderne får mod og energi til at tage ansvar. Det handler om at lede med purpose, lede frygt, lede det hele menneske (from human doing to human being), lede energi, redefinere succes, skabe agilitet og bygge mod til at stå op som leder.

Ændringen i ledelse og organisering er helt nødvendig for at komme op i gear og være hurtig og fleksibel nok til at gribe mulighederne. Det fantastiske er, at de selvsamme træk også løser nogen af nutidens udfordringer med for lavt engagement (gennemsnitligt 10-15% af Vesteuropas arbejdskraft er engagerede i deres arbejde), stagnerende produktivitet, stress og for få kvinder i f.eks tech og ledelse. Og så kan det implementeres uanset, hvor en virksomhed er i transitionen af sig selv fra succesfuld virksomhed i den lineære tid til succesfuld i den nye era. Det kan ovenikøbet sammenkædes med en økonomisk gevinst, så det er bare om at komme i gang med dét paradigmeskifte.

Dette foredrag stiller skarpt på HVORFOR vi skal ændre ledelsesstil, HVAD er det vi skal ændre og ikke mindst HVORDAN kommer jeg som leder derhen?


Booking
Vil du vide mere om Tina Moe og hendes foredrag, er du altid velkommen til at kontakte Tina Moe på 42 43 41 04 eller via tm@tinamoe.dk. Du er også velkommen til at bruge kontaktformularen her på siden.