Strategi i en disruptiv tid – du skal tænke helt anderledes

foredrag 2

Strategi i en disruptiv tid – du skal tænke helt anderledes

Verden står på tærsklen til den 4. industrielle revolution, der tales om digitalisering, big data og disruption – verden virker mere og mere kompleks. Hvad gør vi, når vi skal udvikle vores virksomhed i det landskab? Udfordringen for de fleste er man både skal udvikle på sine nuværende styrkeområder, samtidig gribe de nye muligheder og håndtere risikoen for disruption. Dette foredrag tager dig i hånden der hvor du er og flytter dit billede af hvad din strategi skal kunne. Megatrends krydret med first hand læring fra Silicon Valley vil blive inddraget for at løfte tænkehøjden når strategien skal lægges, og du får inspiration til, hvor anderledes strategiarbejdet skal tænkes i den nye virkelighed. Foredraget bringer disruption og exponentiel vækst ned på jorden og viser en velafprøvet metode til udvikling af strategi samt inspiration til det nødvendige skifte i ledelsesmindset og organisering.

Foredragets hovedtræk:

        Megatrends

        Eksponentiel forståelse i hverdagen

        Strategi i en eksponentiel tidsalder

        Paradigmeskift i ledelsesmindset

Foredraget er beregnet på ledere med et strategisk eller udviklingsansvar; CEO, CTO, COO, områdechefer og tilsvarende ansvar i andre titler. Tilbagemeldingerne på foredraget er: “virkelig inspirerende, og sætter tankerne i gang” – “det flytter en helt masse”.

“Strategi i en disruptiv tid” kan også afholdes som workshop (på dansk eller engelsk), hvor du får lejlighed til at afprøve nogle af tingene.


Booking
Vil du vide mere om Tina Moe og hendes foredrag “Strategi i en disruptiv tid”, er du altid velkommen til at kontakte Tina Moe på 42 43 41 04 eller via tm@tinamoe.dk, eller brug kontaktformularen her på siden.

ready-for-change-2

Kære leder – har du det sorte bælte i forandringsparathed?

KÆRE LEDER – HAR DU DET SORTE BÆLTE I FORANDRINGSPARATHED?

Af Tina Moe, visionær topleder fra farma- og ingeniørbranchen

Jeg var til et spændende foredrag med Tim Vang forleden. 35 topledere sad og lyttede interesseret til hans kloge ord om eksponentiel forandringshastighed, om hvor anderledes fremtiden bliver om blot få år, og hvorfor det er vigtigt at prøve ideer hurtigt af for at fejle hurtigt – også kaldet pretoptyping – genialt koncept i øvrigt.

Men det var noget andet, der skete, der virkelig slog mig. Tim står på scenen og taler ”Der er selvsagt brug for stor forandringsparathed i fremtiden. Er i forandringsparate? ” spørger han ud i salen ”lad mig se en hånd i vejret for dem, der er”. Alle ledere rækker hånden i vejret – for selvfølgelig er vi forandringsparate – vi tænker meget på omstilling til fremtiden, disruption for ikke at tale om at hverdagen er fuld af ledelsesudfordringer, der kræver øjeblikkelig forandringsparathed. ”Godt ”siger Tim ”og så til det næste programpunkt – jeg skal bruge en frivillig her oppe på scenen, hvem har lyst?”. Der var én, der rakte hånden i vejret. ”Se, jeg skal faktisk ikke bruge nogen heroppe, men I har lige taget en test i hvor forandringsparate I i virkeligheden er” siger Tim. For pokker, hvor havde han ret, vi tænker alle, at vi er parate til forandring, og ved også godt, at det er en helt nødvendig ledelsesegenskab, men forandringsparathed kan gradbøjes.

Jeg har en grundlæggende lyst til at være i udvikling hele livet, så jeg har altid udfordret mig selv til at bryde ud af min komfortzone. Rejst meget til andre kulturer, taget på mere specielle eller primitive rejser, gået i mod strømmen om at købe villa og stor bil, men også sørget for at udfordre mig i jobskifte med rimelige mellemrum og sågar taget mig udviklingstid mellem direktørjobs. Mr. Facebook Mark Zuckerberg giver sig selv udfordringen at lære én ny ting hvert år – et år lærte han kinesisk.

Men i virkeligheden kan træningen foregå i den helt lille skala og stadig have en virkning. Bare det at lave én ting hver dag, som man ikke plejer. Køre en anden vej hjem, tage dig sammen til at tale med en fremmed, se en udsendelse, du aldrig ville have valgt selv, spise vegetarmad, sidde i sofaen og suge til dig af helt anderledes oplevelser fra TED-talks eller Singularity University. Den vigtigste stille træning er, at forestille sig at livet forløber anderledes i fremtiden. Leg med tanken om, hvordan dit eget liv ser ud om 5 år. Eller tænk på en stor forandring og følgevirkingen på dit eget liv. F.eks Lad os forestille os at de selvkørende biler bliver stort indenfor de næste 5 år, at du måske ejer dit livs sidste bil lige nu, at du ikke kommer til at vælge indtrækket i din bil i fremtiden, ikke have dine lakridser i handskerummet når du bare pifter af en bil, at du skal lære at pifte, at du sparer pengene til ungernes kørekort, som de slet ikke har brug for, at vi bliver mere ligeglade med transporttid for der kan surfes eller soves imens osv…

Træner du din forandringsparathed? Og hvordan? Inspirér mig og de andre læsere…

14266368-06busnyt-flagskibsprodukt-tjpg

Novo Nordisk: Når massefyringer er varslet rykker frygten ind og fokus slingrer

NÅR MASSEFYRINGER ER VARSLET RYKKER FRYGTEN IND OG FOKUS SLINGRER

Af Tina Moe, visionær topleder fra farma- og ingeniørbranchen

Flere afdelinger i Novo Nordisk går en mindre produktiv tid i møde. Der er en høj pris at betale for at varsle massefyringer i god tid, for virksomheden og for medarbejderne, men sådan er reglerne. Hvad kan man gøre for at få det bedst mulige ud af den frygtsomme periode?

 

1. TRÆNE MEDARBEJDERNE I AT HÅNDTERE FRYGTEN. Der er altid en vej. Det er vigtigt at huske, at det der sker ikke er definitivt, det er en fase af livet – en fase med en afmålt tidsramme, der nok er ukendt, men typisk 3-12 måneder. Der skal muligvis en træner på, men det handler om at den enkelte visualiserer 2-4 fremtidige scenarier, og systematisk går i detajler med hvert af dem, og smage på godt og skidt. Hvordan ser det ud, hvad er det værste der kan ske, hvad er det bedste der kan ske, hvad er vigtig for mig i mit liv, hvad kan jeg selv gøre. Ved at turde at se fremtidige scenarier i øjenene og udforske dem, så kan man tage handlekraften og handlingsretten tilbage til sig selv i tilfældet af, at der bliver brug for det.

 

2. KLÆDE LEDERNE ORDENTLIGT PÅ TIL FØR, UNDER OG EFTER FYRINGSRUNDEN. Lederne i store ordentlige virksomheder som Novo Nordisk bliver sikkert behørigt trænet i at gennemføre en ordentlig og værdig fyring. Men bliver de trænet i at lede i månederne inden fyringen? Og månederne efter? Det er nu, der for alvor skal steppes op i lederskabet – hvor en blanding af maskulin og feminin ledelse skal i spil. Maskulin ledelse med klare mål og rammer for de næste måneder, målet med de næste måneder er…”, ”hvad skal vi fokusere på at levere nu er…” men supleret med feminin ledelse: lederen skal også iscenesætte at tale om uvisheden og frygten i afdelingen og give en åben invitation til medarbejderne kan komme og tale 1:1 der ønsker det – mødet kan ikke ændre situationen, men nogle medarbejdere har glæde af at få talt om tingene eller at få noget personlig feedback. Lederne skal tænke i at lede mennersker i denne tid for at 1) holde produktiviteten oppe og 2) få medarbejderne bedst muligt igennem tiden før og efter selve fyringerne.

 

3. GIV DE FYREDE MEDARBEJDERNE EN MENTAL MADPAKKE MED PÅ REJSEN. Man kan føle sig meget utilstrækkelig efter en fyring. Som medarbejder har du brug for noget, at komme videre på; f.eks. at det ikke handlede om dig personligt, eller kontruktiv feedback om styrker at bygge videre på i fremtiden, f.eks. ved et tilbud fra lederen om at give en skriftlig anbefaling. Mange større virksomheder giver forløb hos en ekstern partner så medarbejderen får professionel hjælp til at komme godt videre. Det ændrer bare ikke ved, at det er den nuværende leder, der hurtigst kan skabe det bedst mulige fundament for at komme videre. Det bør være en hver god leders ambition.

http://www.novonordisk.com/media/news-details.2045282.html

aaeaaqaaaaaaaah2aaaajdvlnzhlnjhhltlmztytndflni05mzywltm1ndg2nju4otvlyw

Disrupt dit lederskab – og nyd turen!

DISRUPT DIT LEDERSKAB – OG NYD TUREN!

Af Tina Moe, visionær topleder fra farma- og ingeniørbranchen

Det er en vildt facinerende tid, vi lever i. Fremtiden er fuld af muligheder, og vi kommer ikke uden om disruption. Lige hjemkommet fra Silicon Valley i Californien, en smeltedigel af nye startups, der er i fuld gang med at disrupte den verden, vi kender fra i går. Jeg tilbragte desuden tre dage med Singularity University, der er stedet, hvor viden om den nyeste, fremmeste og kommende teknologiske formåen er koncentreret. Jeg kom dertil med en bekymring for klodens store problemstillinger og gik derfra i lutter opløftet stemning over, at mulighederne ligger foran os. Teknologisk er det allerede – eller er ved at blive – muligt at løse de fleste af de største problemer i denne verden.

At frygte eller ikke frygte disruption? Det er opløftende, at et overtal af de nye startups jeg mødte i Silicon Valley er drevet af et mål om at gøre verden til et bedre sted. De tager udgangspunkt i menneskers og klodens problemer og bidrager passioneret med løsninger. Jeg tog på denne rejse med en nysgerrighed på der gik ud på at finde ud af, hvordan vi som mennesker skal udvikle os i den disruptive fremtid.

Ultrakort essens: Vi kommer til at leve længere, arbejde mindre, ja i perioder slet ikke have et arbejde. Mange af de jobs som vi kender i dag vil ikke længere være relevante om 10 år, og mange virksomheder vil ophøre med at eksistere. Til gengæld vil der opstå nye virksomheder og nye jobs. Men man spår, at antallet af jobs vil falde relativt i fremtiden.

Lige nu kan det for de fleste virke angstprovokerende at forestille sig et andet arbejdsliv. Men fat mod. Det bliver billigere at leve i fremtiden, så du behøver faktisk ikke at arbejde så meget. Der er mange, der på egen krop har følt hvor skønt, det er at leve med mindre arbejde, og have tid til at mærke sig selv. Det bliver desuden nemmere af, at hele samfundets norm om, at ”man kun er noget i kraft af sit arbejde” kommer til at ændre sig til, at ”du er noget i kraft af, at du er dig!”. Jeg tænker at det kan blive vidunderligt. Så kan vi også få tid til at være mennesker igen, interessere os for venner, familie og for andre mennesker i samfundet. Vi kan genoptage de gamle grækeres kulturelle forlystelser, og vi kan nyde naturen og livet.

Live and let die. Selvsagt frygter virksomheder for at blive disrupted – altså, at den rolle virksomheden udfylder i samfundet bliver overflødig. For tiden er disruption ofte drevet af nye virksomheders brug af data og teknologi til at skabe et meget attraktivt alternativ til nuværende ydelser. De har tilmed ofte en helt anden forretningsmodel, som gør, at det er svært bare at tage konkurrencen op.

Vi har en forestilling om, at virksomheder skal have et langt og lykkeligt virke. Disruption har den ulyksagelige effekt for en virksomhed, at virksomhedens virke langsomt eller hurtigt bliver overflødigt. Det er ok. Der er ingen naturlov i, at vi har de samme behov årtier efter årtier, så det bør ikke være nogen skam at lukke en branche ned. Det er dog en særdeles vanskelig ledelsesopgave. En lang række virksomheder er derfor gået igang med at disrupte sig selv – bankerne, forsikringsbranchen m.fl. har lavet et samarbejde med iværksættere for at få ideerne og nå at disrupte sig selv, før andre gør det. Dette er efter min mening det mest konstruktive, virksomhedsledere kan gøre i en disruptiv tid.

At lede i en disruptiv tid. Disruption er blevet et hverdagsord. Men hvad stiller vi op med det som ledere? At lede disruptive virksomheder er det samme som at skabe fremtiden. Efter at have mødt en del opstartsvirksomheder i Sillicon Valley og i Danmark, så kan man se, at dynamikken er en helt anden end i de større etablerede virksomheder. De bliver ledt på et purpose, et skønt narrativ for, hvad de kan gøre for verden, de bliver ledet med entreprenørånd, co-creation, manglende frygt for egen formåen, åbenhed for andres ideer og erfaringer, med samarbejde og holdånd, ”go-do-it” og med fuld fart ud over stepperne.

Startup-virksomheden er drevet i udviklingens ånd. Den corporate virksomhed er drevet i optimeringens ånd. Det giver sig selv, som også mange virksomheder har erfaret og velbeskrevet i litteraturen, at ”startuppen” ikke kan overleve i den corporate virksomhed. Lidt populært kan man sige, at immunforsvaret i den corporate virksomhed dræber ”startuppen”. Erfaringer viser, at det faktisk er en rigtig dårlig ide at indkorporere ”startuppen” i virksomheden – selv når den synes over kritisk masse.

Det betyder, at vi kan se for os, at de store virksomheder starter nye selvstændige virksomheder op, der kan disrupte den gamle virksomhed. I stedet for at indkorporere den nye virksomhed, så kan man lade ledere og medarbejdere søge jobs i den nye virksomhed og dermed blive vurderet i forhold til den nye virksomheds behov og systemer.

Med mine 15 år i ledelse af teknologi- og videnstunge virksomheder er jeg helt overbevist om, at fremtiden kalder på et ledelsesmæssigt paradigmeskifte til en mere ambitiøs og energigivende ledelse. Både hvis du skal lede en opstartsvirksomhed, en transistion eller en gammel virksomhed, så er tiltrækning af de bedste medarbejdere et kardinalpunkt. I det perspektiv er det gamle kriseledelsesparadigme, frygtledelse, siloledelse, micro management og overkontrol helt ineffektivt. Vi kan kun løfte os innovativt ind i fremtiden ved at tænke mere i at lede hele mennesket, at håndtere frygt, at skabe energi og at trække på både de maskuline (blå) og de feminine (rød) ledelsesidealer – dette ledelsesideal kalder jeg “Det lilla lederskab”. Det lilla lederskab er både ambitiøst på forretningen, målene og resultaterne, men også på virksomhedens formål samt medarbejdere og lederes trivsel.

De fire områder du med fordel kan træne i det lilla lederskab er:

Din personlige ambition for dit lederskab. Det er et stærkt udgangspunkt at vide, hvor man selv kommer fra som leder. Hvad brænder du for? Hvad drives du af? Hvad er dit eget livs ”purpose”? Dernæst er det godt at tage stilling til, om du vil være leder eller manager. Forstået på den måde om du vil sætte retning og få folk med dig, eller om du vil løse de opgaver, der kommer af sig selv af at have rollen leder i en virksomhed. Hvis du vælger lederrollen, så tænk over påvirkningen, du vil gøre med dit lederskab, hvad er selve lederskabets kvalitet og mål, sæt ambitiøse mål for dig selv og dine medarbejdere.

Bliv ven med din frygt. Vi er alle mennesker og inderst inde bor den bare i os – frygten. Vi har allesammen – allesammen – fået en frygt med os fra barndommen, og den styrer os hele livet, indtil vi omfavner den og slutter fred. Frygten kan drive os til gode resultater, men den kan også forhindre os i at nå resultater, vi ønsker os. Der er en del teknikker til at blive ven med din personlige frygt.

Dertil kommer de frygt-drivere, der kommer af frygten for at miste, og de dræner din energi i stor stil. Frygten for at mangle noget, frygten for at miste din egen stilling, din egen præstige, dit eget ego, frygten for hvad andre tænker, og hvad fremtiden bringer. Også disse kan du arbejde med, så du til sidst bliver stort set fri for det drivanker, som frygt er for din energi og dine handlinger. Når du er fri af frygten, kan du tage de bedste beslutninger, have det bedste samarbejde og skabe de bedste resultater. Du kan føle dig fri og levende.

Det at turde se frygten i øjnene og lege i tankerne med scernarier om, hvad nu hvis det og det skete, hvad ville det så egentlig betyde, og hvad er det værste der kan ske? At turde tænke disse scenarier er en stor inspiration til at åbne for muligheder, ens egen udvikling og kan være den nysgerrige vej til større mod.

Lær at skabe energi. Energi i livet er der masser af. I virkeligheden er der mange af de ting, vi går og gør, der tærer på energien. I udgangspunkt har vi masser af god energi, hvis vi hviler i os selv. Det kræver en indsats at hvile i sig selv, man skal lytte meget nøje til sig selv og sin krop og turde se sin frygt i øjnene. En god måde at vokse på som leder er at blive mere og mere bevist om, hvad der giver en energi, og hvad der dræner en for energi – og så justere sin måde at samarbejde, uddelegere og leve på derefter.

Energi er noget der smitter, og derfor er det særligt vigtigt, at du som leder bruger din energi i dit lederskab. Du kan sætte den gode energi igang bevidst, hvis du arbejder med din egen energi og på at skabe energi i situationer.

Til at skabe min grundenergi bruger jeg motion, meditation og sund kost som basis energigivere, men jeg bruger også teknikker til at bygge energi op, inden jeg går ind til et møde, skal holde et foredrag eller have en vanskelig samtale. Det er teknikker, der bygger på at visualisere et godt resultat af mødet, uden at jeg nødvendigvis skal sætte ord på et helt konkret resultat.

Og så er der den store teknik, der hedder at se verden i et andet lys – eller paraphrasing, som jeg kalder det. Hvis en situation er vanskelig, eller hvis jeg står med en konflikt. Hjælper det at se det i et helt andet perspektiv eller fra den andens synsvinkel.

De feminine og maskuline ledelsestilgange. Til en tid hvor ting forandrer sig hurtigt, er det helt umuligt som leder altid at vide, hvad der er bedst. Det handler i stedet om at få medarbejdernes viden, iderigdom, engagement i spil til at løse udfordringerne. Det kræver, at vi som ledere bruger hele os selv – både de ’maskuline’ og de ’feminine’ sider af os.

For at få ledelse afkoblet kønsdebatten ridser jeg spillepladen for god ledelse op i farverne blå og rød – samt blandingerne heraf, der giver lilla. Blå står for de maskuline ledelsestilgange, og farven rød står for de feminine ledelsestilgange. Husk maskulin er ikke det samme som mand og feminin ikke det samme som kvinde. Alle mennesker har både maskuline og feminine sider af sig. ALLE disse ledelsestilgange er GODE og nødvendige i god ledelse af en virksomhed. Det afgørende er, at vi fleksibelt bruger dem alle i vores ledelse.

aaeaaqaaaaaaaafmaaaajgrjzdk4zjniltdmndatndyxys1iotjhltkxm2i5mwu2nwyxyg

Der er ikke én leder, der er mester i alle tilgangene, men til forandrings-processer og til at få medarbejderne med på rejsen, er det afgørende, at alle tilgangene bruges i vores ledelse. Så enten må du træne dem du ikke føler dig på hjemmebane i, eller også teamer du op med en, der supplerer dig på disse områder.

I en disruptiv tid har vi alle mulighed for at være med til at skabe fremtiden. For virksomheden og for os selv. Nyd udviklingen!

Læs mere om Tina Moes aktuelle foredrag ”Disrupt dit lederskab”.

 

Tina-Moe-TESTER

Opgør med kønsdebatten i ledelse

ET OPGØR MED KØNSDEBATTEN I LEDELSE

Af Tina Moe, visionær topleder fra farma- og ingeniørbranchen

Vi har de seneste mange år haft en solid debat om at få flere kvinder i ledelse og ikke mindst i topledelse og bestyrelse fordi det gør en forretningsmæssig forskel. Vi må igen og igen se i øjnene, at det ikke flytter sig nok. Jeg har lært med tiden, at når noget virker for svært og ikke rigtig lader sig gøre så er det tid til at se på problemstillingen i et nyt lys – at skifte paradigme omkring det.

”Det er tid til at skifte paradigme i kønsdebatten – og det er tid til at skifte paradigme i vores forståelse af lederskabet”

Efter mange år i ledelse, de seneste år i topledelse af rådgivende ingeniørvirksomheder, har jeg set og lært meget. Jeg har som kvindelig leder personligt fået afkræftet myter om diskrimination og glasloft. Jeg har lært at drive en succesfuld virksomhed.  Jeg har prøvet forskellige chefers forskellige ledelsesstile og jeg har lært en masse, om hvad der giver energi og produktivitet i organisationer og hvad der ikke gør.

”Med alle mine erfaringer i baggagen indså jeg pludselig, hvorfor den nuværende kønsdebat i ledelse ikke fører nogen vegne hen.”

I den hidtige debat har fokus været meget på kønnet. Flere kvinder i ledelse, kvoter eller ikke kvoter for kvinder i bestyrelser, undersøgelser, der bekræfter at kvinder i ledelsen giver bedre forretnigsresultater osv. Det har været alt for meget en slags kamp om (den stereotype) mand versus (den stereotype) kvinde. Intentionen om flere kvinder i ledelse er baseret på, at vi har brug for at få flere af de feminine tænkemåder bragt ind i ledelse, men fokus på kønnet fører os på vildspor og ind i en blindgyde. Jeg kan se at der er en anden vej til at opnå intentionen.

“Jeg kan se hvilket paradigmeskifte, vi skal foretage for at drage nytte af et i dag uudnyttet potentiale hos mange mandlige og kvindelige ledere.”

Mænd er ikke ens og kvinder er ikke ens. Alle mennesker har både maskuline og feminine sider. I stedet for at fokusere på køn skal vi fokusere på det ambitiøse og energiskabende lederskab. Den ambitiøse og energiskabende ledelse kommer når vi tænker i at lede det hele menneske. Det kommer af at vi spiller på både de maskuline og de feminine tangenter i os selv som ledere og i vores ledelsestilgang.

For at folde det mere ud så er der tre vigtige elementer:

  • Indse at det ledelsesparadigme vi har i dag ikke nødvendigvis passer til i morgen
  • Forstå den lille biologiske forskel i hjernen på kvinder og mænd
  • Gå efter at lede det hele menneske, både den maskuline og den feminine side

Lad mig tage dem en for en:

Den kollektive misforståelse af lederrollen
Vi er præget af en kollektiv opfattelse af at god ledelse er den ledelse der har ført os succesfuldt til der hvor verden er i dag – en generelt meget maskulin ledelsesstil. Det er accepteret af begge køn at der skal en masse handlekraft til at lede virksomheder og offentlige organsationer gennem kriser, men hvis vi indser, at den ledelsesstil også er den der har ført til, at vi mangler energi og overskud til for alvor at løfte os ud af udfordringene, så er der basis for at åbne op for at tale om et nyt ideal for ledelse – ledelse til fremtiden. Jeg kan se det er nødvendigt med et paradigmeskifte i lederskabets selvforståelse. Vi har brug for en ny kollektiv opfattelse af at den gode leder er ambitiøse, energiskabende leder, der både kan drive en god forretning og bidrage positivt til mennesker og samfund. Der er mange mandlige og kvindelige ledere, der har den støbning, men de bliver holdt tilbage af ”normen” for ledelse, der måske nok passede fint til industrisamfundet, men passer helt elendigt til service- og oplevelsessamfundet. Den passer slet ikke til at lede milleniums og ejheller til at lede virksomheder igennem en disruptive tidsalder.

Inden jeg introducerer den nye måde at anskue lederskabet på er der en grundlæggende forståelse af menneskets hjerne, tankebaner og handlingsmønstre, der er praktisk at have med. Det er nemlig ofte sådan at mænd har en følelse af, at de ikke forstår kvinder, og kvinder har en oplevelse af ikke at blive forstået.

Biologien bag mandens og kvindens hjerne
Biologien programmerer vores hjerner til at mænd og kvinders tankebaner er skabt forskellige fra fødslen. Opvæksten kan tilføje væsentlige ændringer i det udgangspunkt og i sidste ende bliver vi individer med hver vores blanding af maskuline og feminine tankemønstre. Når vi bliver bragt i pressede situationer sker der ofte det at urhjernen tager over. Det er derfor på alle måder supernyttigt at kende de biologisk programmerede tankemønstre som kønnene typisk kan have, så vi bedre kan forstå hinanden. Personligt kan jeg nu se klart at de har alle drillet af og til i samarbejdet mellem mænd og kvinder.

Hvis hjernen slet ikke har trænet maskuline eller feminine tankemønste gennem opvæksten, så kan det være uhyre svært intuitivt at forstå hvad den anden taler om – endsige svært at turde diskutere det. Hvis f.eks. en person aldring har trænet empati, inklusion og samarbejde, så kan det at tale om det være som at prøve at tale russisk uden at have lært det, det vil vi hurtigst muligt søge at undgå.

Det at kende disse 4 biologiske grundmønstre med relevans for lederskabet gør det håndgribeligt at forstå hinanden og også bruge det konstruktivt i samarbejde og ledelse.

Ledelsestilgange – maskuline og feminine
Det er tid til at lede det hele menneske – og få både de ’maskuline’ og de ’feminine’ sider af os selv og medarbejderne i spil.

For at få ledelse afkoblet fra kønsdebatten ridser jeg spillepladen for god ledelse op i farverne blå og rød – samt blandingerne heraf, der giver lilla. Blå står for de maskuline ledelsestilgange og farven rød der står for de feminine ledelsestilgange.

Husk maskulin er ikke det samme som mand og feminin ikke det samme som kvinde. Alle mennesker har både maskuline og feminine sider af sig. Jeg har truffet røde mænd og blå kvinder, blå mænd og røde kvinder, men de bedste ledere, jeg har haft, har brugt en lilla ledelsesstil – en ambitiøs, energigivende ledelse af både mænd og kvinder.

ALLE disse ledelsestilgange er GODE og nødvendige i god ledelse af en virksomhed – det er er pointen er at det er afgørende at vi bruger dem alle i vores ledelse. Den nuværende kollektive misforståelse af god ledelse er den blå ledelsestilgang. Vi skal have flyttet vores forståelse af god ledelse fra blå til lilla.

figur1

Min erfaring fra de sidste 20+ år er at det lilla lederskab resulterer i bedre resultater, bedre energi, bedre engagement, bedre medarbejderfastholdelse og bedre liv med overskud, der rækker ud over organisationens egne grænser. Derfor handler det også for nuværende og fremtidige ledere om at træne de dele af den balancerede lilla ledelsesstil, de endnu ikke mestrer, så hele spillepladen bliver dækket ordentligt af.

Hvordan er ledelsesstilen der hvor du er?

Hvilken ledelsesstil praktiserer du selv?

Og hvordan er energien der hvor du er?

 

Tina-Moe-TESTER

Fremtidens lederskab

Tina Moe er en visionær ledelsesrådgiver, der kommer fra topposter i bl.a. Novo Nordisk, NNE Pharmaplan og ALECTIA. Tina holder foredrag, kurser og workshops for seriøse ledere på alle niveauer. Her tydeliggør hun det akutte behov for et ledelsesmæssigt paradigmeskifte, som sigter mod det ambitiøse og  energiskabende lederskab. Tina Moe kalder fremtidens lederskab for “Det lilla lederskab”.


DISRUPT DIT LEDERSKAB
ET FOREDRAG OM AT FÅ ENERGIEN OG AMBITIØSITETEN TILBAGE SOM LEDER

I dette foredrag udfordrer og disrupter Tina Moe lederskabet. Den kontinuerte krisestemning siden 2008 som aldrig rigtig er blevet afblæst, men er fortsat med global konkurrence og lav vækst, har i stor udstrækning udmattet medarbejdere og ledere.

Mange er stagneret i deres lederrolle og har mistet deres formål, deres mod og deres lyst og evne til at løbe den risiko, der kan gøre en afgørende forskel. Vi har i vores samfund en kollektiv opfattelse af at god ledelse er den ledelsestil, der har ført os succesfuldt til der hvor verden er i dag – en generelt meget maskulin ledelsesstil.

Det er accepteret af begge køn, at der skal en masse handlekraft til at lede virksomheder og offentlige organsationer gennem kriser, men hvis vi indser, at den ledelsesstil også er den, der har ført til, at vi mangler energi og overskud, har alt for meget sygefravær, stress og udbrændthed, så er der basis for at åbne op for at tale om et nyt ideal for ledelse – ledelse til fremtiden.

Det er nødvendigt med et paradigmeskifte i lederskabets selvforståelse. Vi har brug for en ny kollektiv opfattelse af at den gode leder er den ambitiøse, energiskabende leder, der både kan drive en god forretning og bidrage positivt til mennesker og samfund.

Der er mange mandlige og kvindelige ledere, der har den støbning, men de bliver holdt tilbage af ”normen” for ledelse, der måske nok passede fint til industrisamfundet, men passer helt elendigt til service- og oplevelsessamfundet. Den passer slet ikke til at lede milleniums og ejheller til at lede virksomheder igennem en disruptiv tidsalder.

Det er tid til at lede det hele menneske – både de maskuline og de feminine sider af ledere og medarbejdere – uanset køn. Et ambitiøst, frygtløst og energigivende lederskab relaterer sig ganske enkelt ikke til køn, men til værdier, udsyn og mod til handling.

Vil det ikke være dejligt at være sin egen energigenerator – så du føler dig opladet til dagens arbejde. Og ville det ikke være skønt, om du kunne fremtrylle mere energi hos dine medarbejdere?

Hvordan med dit mod – er det i top, eller er der en frygt der løber af med dig i ny og næ?

Udsyn, energi og mod til handling er noget du kan du skabe for dig selv som leder og dermed for dine medarbejdre. Tina Moe giver håndgribelige eksempler og inspiration til hvordan du disrupter dit lederskab og melder dig ind i kampen om at forme fremtiden.

Spillepladen for det ambitiøse og energiskabende lederskab består af 5 elementer:

  • Din personlige ambition for dit lederskab
  • Bliv ven med din frygt
  • Lær at skabe energi
  • Fire ting, som du skal vide om det andet køn – resten handler ikke om køn
  • De feminine og maskuline ledelsestilgange

“Disrupt dit lederskab” kan også afholdes som workshop på dansk eller engelsk, hvor du får lejlighed til at lære flere teknikker og træne dem.


Booking
Vil du vide mere om Tina Moe og hendes foredrag “Disrupt dit lederskab”, er du altid velkommen til at kontakte Tina Moe på 42 43 41 04 eller via tm@tinamoe.dk. Du er også velkommen til at bruge kontaktformularen her på siden.


DET LILLA LEDERSKAB
FREMTIDENS AMBITIØSE LEDERSKAB

I dette foredrag introducerer Tina Moe ”Det Lilla Lederskab” – et opløftende, handlingsorienteret og visionært modsvar til den kontinuerte krisestemning, der siden 2008 har ført til modløshed, handlingslammelse og visionsløshed i dele af erhvervslivet. En krisestemning, der har ført til misforståede sparreøvelser og total udmattelse blandt danske ledere- og medarbejdere. Årene har efterladt Danmark med en udpræget mangel på ambitiøse ledere, der for alvor tager ansvar for at bidrage til fremsynede løsninger, uden selv at være styret og begrænset af frygt.

Vi har i vores samfund en kollektiv opfattelse af, at der skal en masse handlekraft, hårdhed og maskulinitet til at lede virksomheder gennem kriser. Men hvis vi indser, at denne ledelsesstil også er den selvsamme, der har ført til, at vi efter mange år med krisestemning står med organisationer, der i den grad mangler energi og overskud til for alvor at løfte os ud af udfordringerne, så erkender vi behovet for en ny type lederskab, der introducerer nye prioriteringer på spillepladen for god ledelse.

Det haster med at få skifte paradigme fra kønsdebat til en debat om det ambitiøse lederskab, hvor både de maskuline og feminine tilgange er i spil. Vi har kørt os selv på vildspor ved at fokusere på kønnet som det vigtige. Det er tid til at lede ’det hele menneske’ – både de ’maskuline’ og de ’feminine’ sider af ledere- og medarbejdere. Et ambitiøst, frygtløst og energigivende lederskab relaterer sig ikke til køn, men til værdier, udsyn og ledelsestilgange.

 

Tina bryder med debatten om køn og kridter den nye ledelsesbane op i farveskalaen blå-lilla-rød, hvor lilla repræsenterer den optimale blanding af rød- og blå ledelsesstil. Blå står for de maskuline ledelsestilgange og farven rød står for de feminine ledelsestilgange. Selv har Tina oplevet både mandlige og kvindelige ledere i begge farver og resultatet er klart – de bedste ledere har praktiseret lilla ledelse – uanset deres køn.


Booking
Vil du vide mere om Tina Moe og hendes foredrag “Det lilla lederskab – fremtidens ambitiøse lederskab”, er du altid velkommen til at kontakte Tina Moe på 42 43 41 04 eller via tm@tinamoe.dk. Du er også velkommen til at bruge kontaktformularen her på siden.